6 Stykker frugt om dagen og detaljen

Hej bloggen

Denne gang vil vi gerne fortælle lidt om didaktik

6 stykker frugt om dagen og detaljen.

Didaktik er dybest set, læren om at lære. Det indeholder både tænkning og handling.
Hiim og Hippe definerer didaktikken som “praktisk teoretisk planlægning, gennemførelse, vurdering og kritisk analyse af undervisning og læring”, og de lægger vægt på, at undervisning og læring betragtes som en helhed.
Didaktik handler om mål og indhold i undervisningen, om de begrundelser der er for valget af lige præcis disse mål og dette indhold, og om hvordan undervisning og læreprocesser skal tilrettelægges, så sandsynligheden for, at undervisnings- og læringsmålene indfries, er så stor som muligt. Didaktik handler derfor også om hvem og hvornår. Planlægning af undervisning og læreprocesser er helt centralt i didaktik (Jensen, 2015, s.19-20)

NUZO, Vygotsky

Nærmeste udviklingszone-model
Kan selv
Kan med hjælp (nærmeste udviklingszone)
Kan ikke endnu
“Kan selv” kan være en tryghedszone, men vi udvikler os ikke her.
Det handler om at give barnet selvfølelse og oplevelsen af at kunne. Dette kan vi godt uden at vi udvikler os af det.
Pointen med NUZO er at barnet skal udfordres for at udvikle sig. For at barnet kan udvikle sig er det nødvendigt med kompetente samarbejdspartnere/muligheder/miljøer. Pædagogen skal ramme den nærmeste udviklingszone i NUZO. Når barnet stimuleres i “Kan selv”, er der risiko for at det oplever kedsomhed og dermed udvikler barnet sig ikke. Når barnet stimuleres i “Kan ikke endnu”, er der risiko for at det oplever frustration og at det opgiver.

De tre læringsrum - Basil Bernstein

Modellen om de tre læringsrum handler om at pædagogerne enten kan "gå foran", "ved siden af", eller "efter" børnene, når de leger og lærer, og hvordan de kan være med til at understøtte børnenes udvikling.

Læringsrum 1: Den voksne går foran og barnet følger efter og lytter.
Læringsrum 2: Den voksne går ved siden af barnet. Her er aktivitetsniveauet større og den voksne og barnet oplever sammen.
Læringsrum 3: Den voksne går bagved og barnet viser vejen.

Det fælles tredje - 6 stykker frugt om dagen og detaljen

I løbet af undervisningen lavede vi en gruppeøvelse, der gik ud på, at vi fik et stykke frugt i hver gruppe og en række spørgsmål om frugten der skulle besvares. En af frugterne vi fik i de forskellige grupper var et æble. Da det ikke var i studiegrupperne vi lavede øvelserne, betyder det, at vi i vores studiegruppe har forskellige besvarelser til dette æble, som vi nu kan reflektere over og sammenligne. Vi skulle finde på måder at erkende frugten på, altså hvor mange måder kan vi erkende æblet på. Det kunne være ting som, farven, lugten, hvordan den føltes, formen, hvad man kan med den og hvilke sanser den aktiverer hos os.

Vi lavede en aktivitet med æblet. I aktiviteten stod vi i en rundkreds, hvor vi kastede æblet til hinanden og legede skibet er ladet med. Det går ud på, at man man siger et bogstav som ordene skal starte med, fx “S”. Så kaster man frugten, til hinanden og den der har frugten, siger et ord med S og kaster den til en anden, der også siger et ord og kaster den videre til en anden, og sådan fortsætter legen. Ved denne aktivitet, kan man udvikle sin evne til at samarbejde, sprogudvikling og styrke motorikken. Legen kan både være inkluderende og ekskluderende. Den er inkluderende fordi alle kan være med i legen. Men den kan også være ekskluderende, fordi nogen kan blive udeladt ved ikke at blive kastet til.

Frugten skulle gøres til vores fælles tredje.
Det fælles tredje betyder, at en ting er noget man kan være fælles om.
I dette tilfælde er det frugten.
Frugten kan være vores fælles tredje, ved fx at alle i en forsamling godt kan lide æbler, eller hvis man bruge den i en fælles leg. Men det kan også være andre aktiviteter, bare minimum to har noget til fælles om det der sker. Frugten ville kunne blive skiftet ud i pædagogisk sammenhæng, med en læringsbog. Det vigtigste er at man finder sit fælles om tingen.
Hvis man vil bruge metoden i en institution, kan man bruge mere eller mindre alt i et lokale. Bare man finder et fælles om tingen. Det kunne være at tale om farven, eller hvor komfortabel en stol er.
Vi skal også dokumentere æblet. Det kan man gøre på rigtigt mange måder. Æblet blev i denne sammenhæng dokumenteret ved, at det blev genskabt i papir. Man kunne også have lavet et billede, en video, et ord eller skrive om det på en blog som vi har gjort nu.

Man vil med dette æble kunne spore samtalen ind på betydningsfulde samtaler om alt fra Adam og Eva, til Apple, Snehvide, nedbrydeligt affald, livsenergi, sundhed eller bare matematik. Kun fantasien sætter grænser for hvad man kan snakke om.

Vi synes at det har været en meget lærerig proces, og vi fik en rigtig god dialog ud af noget så simpelt som et æble.




Med venligste hilsner Christinna, Anne Mette, Carina, Matilde og Lama