Mødet mellem mennesker

I løbet af ens dagligdag møder man mange mennesker på det personlige plan. Gennem ens skolegang, er der en stor chance for, at man kommer til at møde kantinepersonale.

Mødet mellem kantinepersonalet og en selv foregår formentligt på en rolig og høflig måde. Når vi møder en fremmed forventes, der i vores ubevidste at vedkommende vi møder, er rolig og fattet. Vi har et roligt kropssprog, som er et signal til personen over for os om, at vi ikke vil dem noget ondt.

Vi holder gerne øjenkontakt for at udvise venlighed, men det er også menneskeligt at ville passe på sig selv, og derfor holdes denne øjenkontakt kun i et par sekunder. Vi smiler gerne forsigtigt, og vores stemme bliver lysere. Alt dette er en blanding mellem høflighed og hvad der forventes af os.

Dette kan også være et eksempel på hvordan vi for eksempel møder en ny klassekammerat, eller bare generelt nye bekendtskaber. Derfor forventes det også af os, at vi har denne rolige og venlige adfærd over for nye bekendtskaber. Hvis vi for eksempel mødte nye mennesker med råb, vilde fagter med armene og kropskontakt, ville folk synes man var privatlivs invaderende og det kunne på sigt få konsekvenser for, hvordan vi kan blive inkluderet i et fællesskab.

  

Når du møder en af dine mere personlige bekendtskaber forventes der noget andet af dig.

Desto tættere du er med vedkommende, desto mere afslappet kan man være i sit kropssprog. Hvis man møder en man kender, bliver ens nære gerne mødt med lang øjenkontakt, høje lyse til tider lidt skingre stemmer og masser af latter, ofte er der også kropskontakt i form af kram til disse møder. Her er man ikke bekymret for, om man skal blive inkluderet i fællesskabet, det er man allerede og folk ved hvordan du møder dem, men de ved også, hvordan du forventer at blive mødt. Herved kan man også tale om, at man allerede er i et inkluderende fællesskab ved mødet.

Medarbejder i selvbetjeningskassen:

I visse dagligvarebutikker er der selvbetjeningskasser. Det er som regel unge mennesker man møder her, men i dag var det en moden dame.

Mødet med medarbejderen i selvbetjeningskassen forventer vi havde været anderledes, hvis det havde været en ung medarbejder, da de unge medarbejdere ofte er mere servicemindede, fordi at de unge er mere sociale og har en anden motivation, da de har hele livet foran sig endnu. De unge indgår i en del sociale fællesskaber, fordi det ofte er nemmere at få nye bekendtskaber imens man er ung. De unge har ofte disse nye relationer fordi de skifter meget i mellem forskellige jobs og uddannelser. Hvorimod når man bliver ældre kan man godt gro lidt fast på en arbejdsplads, og hvis man altid er på den samme arbejdsplads er det meget begrænset med muligheder for nye relationer.

Det er jo ikke fordi, at man får den store kontakt ved disse kasser, men man kan alligevel godt fornemme stemningen omkring personerne, der står der.

Denne dame var meget energisk og lidt kontrollerende. man kan ikke få øjenkontakt med hende - har faktisk heller ikke lyst - der var ligesom noget over hende.

Bagefter kom hun over og sagde: "Og du skal så scanne bonen, når du skal ud". Det har jeg gjort flere gange, men jeg sagde ikke noget om det. Men det var jo ligesom heller ikke en invitation til en diskussion. Det var mere som en ordre. Betoningen i hendes stemme var meget bestemt.

Hendes kropssprog fortalte også meget. Hun havde en udstråling af autoritet. Hun smilede ikke og hun virkede meget bestemt. Hendes fremtoning gjorde, at man kunne se, at hun havde styr på det hele. Relationen mellem hende og  kunderne var professionel og alt andet end venskabelig.

Der er ikke to personer der er ens, og måden der bliver kommunikeret på mellem folk, vil derfor være forskellig afhængig af personen og hvilken situation man står i. Når man møder en person man kender godt, vil det ofte være tydeligt at se, at man er afslappet i sit kropssprog, og der vil også tit være kropskontakt. Hvis man derimod taler med en person man ikke kender, vil det være mere overfladisk, og det kan tydeligt ses på kropssproget.  

Når man møder en man ikke kender, er det afgørende hvordan man agerer, for at blive inkluderet i et eventuelt fællesskab, modsat når man møder en man kender, hvor man ved, hvad der forventes fra starten af mødet.