Pebernødder eller bomber

Hej bloggen! 

Vi er nu blevet introduceret til modul 2, som omhandler Køn, Seksualitet og Mangfoldighed. Vi har haft undervisning i kønsforståelser, og har gennemgået den biologiske, den sociologiske og den konstruktionistiske tilgang.

Den biologiske tilgang fokuserer på kønnet som et biologisk fænomen, hvor det er de fysiske kønstræk som f.eks. hormoner og kromosomer, der definerer kønnet. Alle individer fødes med og bærer en essens som en slags indre kerne. Her er der fokus på at drenge laver drengelege fordi de er født som drenge. Som pædagog udfordrer man ikke børnene, men støtter dem i at blive rigtige piger og drenge.

Den sociologiske tilgang vægter i højere grad hvordan samfundsmæssige strukturer er medbestemmende for menneskers kønssocialisering. Drenge og piger skal f.eks. have lige muligheder, og man er som pædagog optaget af at udligne kønnets muligheder. I denne teori bliver man mødt med forventninger til hvordan man er som pige og som dreng, og så er man bare sådan.

Den konstruktionistiske tilgang, hvor køn forstås som en social konstruktion, der tillægges betydning gennem den sociale interaktion mellem mennesker samt det sprog, der bidrager til at skabe forståelsen for køn (Brønsted L.B. & Canger T; 2016, s. 41). Her gør man noget “ydre” til noget “indre”. Der er stort fokus på sproget og den måde vi taler om forskellige situationer på. Med den måde vi taler om køn på, skaber vi ulige deltagelsesmuligheder for børnene. Derved får børnene forskellige forståelser af sig selv og erfaringer i livet om hvad de kan og ikke kan.

Vi arbejdede med en case, som vi vil beskrive nedenfor.

Case Pebernødder eller bomber

”Jeg tror det er ligegyldigt, om det hedder SFO tid eller skoletid. Jeg tror, groft sagt, at det nok er drengene, du udfordrer mest. Drengene vil gerne gøre det, som de selv tænker det. Fx kan de tænke, at det er da lige meget om pebernødden ser sådan eller sådan ud" Det er det jo måske også. Det er jo, fordi vi har en forestilling om, at pebernødden ser ud på en bestemt måde. Men jeg tror sådan groft sagt, at drengene gerne vil gøre det på sin egen måde. Selvfølgelig er der også nogle af pigerne, der selv vil bestemme, men jeg tror, piger
generelt er mere vant til at få denne her besked. Vi har måske også lidt mere en forventning om, at piger de gør jo, som man siger. Altså, det er selvfølgeligt meget generaliserende, men piger bliver måske opdraget lidt mere stilfærdigt. Hjælper lidt mere til derhjemme og drenge, det er okay, han er lidt mere udfarende. Med drengene kan vi måske ikke helt forvente,
at pebernødden ser sådan ud. Hvor pigerne de går meget op i "se, jeg har lavet fire ens pebernødder." Dermed ikke sagt, at drengene ikke også gør det, men jeg synes måske godt, der kan være forskel”. (Sammendrag af interview udtalelser)


Vi fik til opgave at lave en analyse af praksisfortællingen ved hjælp af relevante begreber. Fx hvilke narrativer der er i udtalelserne, og om der er forskel på, om det kaldes pebernødder eller bomber? Og i så fald, hvilke vil vi anvende?

Biologisk kønsforståelse - Det fremgår af casen, at drengene er vilde og laver ujævne pebernødder fordi de er drenge. Pigerne hører efter og laver små ens pebernødder fordi de er piger. Dette er rent biologisk, så vi kan alligevel ikke ændre på, hvordan de opfører sig.

Sociologisk kønsforståelse - Der er en forventning om at pigerne opfører sig pænt, og hører efter hvad der bliver sagt. Hvorimod der er en anden forventning til drengene, da de ofte opfører sig som det passer dem. Deres adfærd er tillært = Pigerne er vant til at blive sat til at lave noget derhjemme, hvorimod der er mindre forventninger til drengene.
Drengene mener ikke, at pebernødderne behøver at være ens, da de alligevel opnår anerkendelse i det de gør. Hvorimod pigerne gør hvad der bliver sagt og laver alle pebernødderne lige store, da de søger anerkendelse i deres handlinger.
Hvis man kalder pebernødder for pebernødder, er der en forventning til at pebernødderne har en bestemt størrelse og form. Vi ser pebernøddebagning som en ting, man forbinder med en “pigeting”. Vi mener derfor, at hvis man kalder dem for bomber i stedet, henvender de sig mere til drenge og dermed bliver selve aktiviteten kønsneutralt. Der er en mindre forventning til, hvordan de skal se ud og pebernødderne kan derfor få forskellige størrelser og de kan få en mere kreativ udformning.

Vi har desuden reflekteret over følgende spørgsmål:
Hvad tænker vi om de forskelle på piger og drenge, der bliver beskrevet i praksiseksemplet?
I casen er der en opfattelse om at pigerne skal opføre sig pænt, og er opdraget til at hjælpe til, hvorimod drengene bare kan opføre sig som det passer dem.
Vi synes, at opgaverne skal være mere ligeligt fordelt, og pigerne skal have lov til at opføre sig ligesom drengene. Der skal være fokus på, at børnene skal have lige muligheder, altså skal mulighederne udlignes, så begge køn kan få glæde af det hele. Altså en sociologisk tilgang.
Pædagogerne fortæller, at der grundlæggende eksisterer forskellige forventninger til, hvordan piger skal opføre sig, og hvordan drenge kan tillade sig at opføre sig.
Vi har selv et eksempel på, hvordan der bliver forskelsbehandlet mellem piger og drenge:

Et eksempel fra virkeligheden
Der er lavet en aktivitetskalender med forskellige aktiviteter i dussen. Aktiviteterne er ofte lavet så de henvender sig til enten pigerne eller drengene, og der er derfor ikke mulighed for drengene at deltage i pige aktiviteterne (og omvendt). En dag var der for pigerne lavet “kreativt værksted”, som mange af drengene også gerne ville have deltaget i.

Der findes rigtig mange kønsforståelser, og vi har taget udgangspunkt i de tre vi er blevet præsenteret for. Det er vigtigt for os at understrege, at selvom man ikke deler sammen mening om kønsforståelsen, betyder det ikke, at ens egen holdning nødvendigvis er forkert.


Med venlig hilsen gruppe 4B Christinna, Carina, Anne Mette, Lama og Matilde