Læringsmiljøer for børn

Læringsmiljøer for børn

Hej bloggen!

Vi er nu godt igang med modul 2 - køn, seksualitet og mangfoldighed, og vi har i den forbindelse haft undervisning i pædagogiske læringsmiljøer. Vi har kigget på læringsmiljø-modellen, som vi herunder vil komme lidt nærmere ind på. Vi vil derudover komme med et eksempel på en læringsmiljø-model, som vi har lavet.

Læringsmiljøer er de miljøer, der stilles til rådighed, hvor børn kan lære forskelligartede færdigheder og kompetencer. Det afgørende er at der er tænkt bestemte tanker om børns læring, og det kan både være et fysisk sted, men også en bestemt kompetence, f.eks. sproglige kompetencer. Et godt læringsmiljø er afgørende for, at børn lærer, trives og udvikler sig. Læringsmiljøerne i dagtilbud omhandler bl.a. læring, didaktik, pædagogik, de rammer der sættes op, institutionens organisering, den fysiske indretning og relationer mellem både børn og voksne (Nyvang Hastrup, M. (2014): Inkluderende dagtilbudspædagogik. Akademisk Forlag, s. 153).

Læringsmiljøer kan opdeles i formelle læringsmiljøer og uformelle læringsmiljøer.

• Formelle læringsmiljøer er hvor der laves aktiviteter med henblik på at børnene tilegner sig bestemte kompetencer, færdigheder eller udtryksformer.
• Uformelle læringsmiljøer er daginstitutionens hverdagsliv, hvor der bliver skabt gode rammer for samspil og interaktion, både mellem børn, og mellem børn og voksne (Nyvang Hastrup, M. (2014): Inkluderende dagtilbudspædagogik. Akademisk Forlag, s. 156). 

Læringsmiljø-modellen:
En model til didaktisk refleksion over læringsmiljøer

Modellen skal anvendes indefra og ud. Man tager udgangspunkt i punkterne “Hvad skal læres?”, “Hvor skal læres?” og “Hvem skal lære?”. Pilene illustrerer at man kan starte alle tre steder, men hvis læringsmiljøet skal planlægges ud fra en bestemt placering, startes der med “Hvor skal læres?”. Hvis det er en bestemt kompetence, der skal planlægges, startes der med “Hvad skal læres?”, og hvis det er en bestemt gruppe børn, som læringsmiljøet skal tilrettelægges særligt omkring, startes der med “Hvem skal lære?”. Når man har valgt sit udgangspunkt, følger man pilene.

Når modellens midte er gennemført, startes ved den yderste cirkel. Her starter man altid med “Hvorfor skal det læres?”, og man følger pilen rundt til de andre punkter, og slutter ved “Evaluering og revidering”

• “Hvorfor skal det læres?”: Her skal personalet begrunde læringsmiljøets fokus pædagogisk med udgangspunkt i professions- og/eller forskningsviden. 
• “Hvordan skal det læres?”: Her skal man være konkret på læringens indhold og tegn på læringsmiljøets mål (“hvad skal læres”). Man ser på hvilke praktiske handlinger, remedier og evt. ændringer i den pædagogiske tilgang læringsmiljøet forudsætter. 
• “Den voksnes rolle”: Her skal det planlægges, på hvilken måde pædagogerne har en støttende funktion. 
• “Det inkluderende læringsmiljø”: sætter fokus på, hvordan læringsmiljøet kan understøtte den inkluderende tilgang, som institutionen arbejder med. 
• “Krav til rum og organisering”: Her handler det om at få reflekteret over og planlagt, om det fysiske og psykiske læringsmiljø stiller nogle særlige krav til den måde, hverdagen eller personalet dagligt organiserer sig på, eller om det fysiske rum skal ændres. 
• “Evaluering og revidering”: Pædagogerne skal tænke bagudrettet og fremadrettet. De skal evaluere i forhold til de mål, de fastsatte i “Hvad skal læres?”. Der skal ses efter tegn og indhold for at finde frem til, hvad der har fungeret godt. Der skal igangsættes fælles refleksion over, hvilke elementer der skal revideres (Nyvang Hastrup, M. (2014): Inkluderende dagtilbudspædagogik. Akademisk Forlag, s. 162-165).

Vores model

I vores eksempel, har vi arbejdet med at skabe et inkluderende eventyrrum, som appellerer til både drenge og piger. I eventyrrummet skal der bygges et slot som børnene kan lege i. På væggene skal der males skove og søer, så børnene føler at de er med i et eventyr. Der skal være udklædningstøj, så børnene kan klæde sig ud som både prinsesser og riddere. Der skal være drager og heste som børnene kan lege med.

I eksemplet er vores tilgang til kønsforståelse en blanding af alle tre kønsforståelser.
Vi mener, at man bliver født forskellige kropsmæssigt (den biologiske forståelse). Derudover mener vi, at vi bliver socialiseret/påvirket af sociale klasse, kulturen, miljøet, hjemmet, medier, omgivelser osv., som skaber vores psykiske køn (den socialisationsteoretiske og den konstruktionistiske forståelse)

Hvor skal læres?	Hvad skal læres?	Hvem skal lære?	Hvorfor skal det læres?	Hvordan skal det læres?	Den voksnes rolle	Inkluderende læringsmiljø	Krav til rum og organisering	Evaluering/ revidering
Eventyr rum med prinsesser, drager, riddere og heste	Børnene skal lære at fordybe sig i legen og have mulighed for at udvikle deres fantasi. De skal lære at lege inkluderende på tværs af køn.	Alle børnene	Fordi fordybelse og samvær med andre, kan bidrage til en anden type lege. For at skabe et inkluderende miljø, der styrker fællesskabet.	Et rum, hvor der er bygget et stort eventyrslot. Udklædning til prinsesser, drager, riddere og heste.	Støtter og hjælper børnene til at sætte en leg i gang efter behov. Deltager evt. i legen. Er til stede, signalerer ro og nærvær.	Alle børn skal have mulighed for at bruge rummet – men ikke på samme tid (opstille rammer som er synlige for børnene f.eks. hvor mange må være i rummet). Vejledt deltagelse.	Udklædning skal være tilgængeligt. Rummet indeholder kun ting der er relevante for eventyrlegen.	Skal se efter tegn på om   børnene kan fordybe sig i samme leg i længere tid. Tegn på om omgivelserne bidrager til inkluderende leg.

Modellen lægger op til fælles refleksion over børns læring, og skaber grobund for en mere bevidst og italesat praksis. Når man arbejder didaktisk med institutionens læringsmiljø, understøtter man en inkluderende praksis, ved at hverdagen og læring er bevidstgjort og målrettet de forskellige børn. Den enkelte voksne kan blive mere bevidst som sin rolle i forhold til at støtte op om børns inklusion og læring (Nyvang Hastrup, M. (2014): Inkluderende dagtilbudspædagogik. Akademisk Forlag, s.165).


Med venligst hilsen gruppe 4b Christinna, Carina, Anne Mette, Lama og Matilde