Musik som valgfag

Hej Bloggen,

Vi er tre fra vores studiegruppe som har haft musik som valgfag. Da musik er et udtryksfag, har vi via æstetiske læreprocesser haft mulighed for at skabe udtryk for noget, sanset, oplevet og følt. Noget som vi umuligt kan indfange udelukkende via det logisk rationelle sprog. (Gert Vorre, 2016)

Æstetik kommer af ordet aisthetike (græsk) og betyder sansning. I helt almindelighed vil de fleste nok betegne æstetik som noget der er smukt, behageligt og noget som vi godt kan lide.

Det æstetiske indbefatter elementerne sansning, fornemmelse og følelse og er desuden forbundet med læren om det skønne og dets væsen. (Hohr, 1993, 1994, 1996; Ankerstjerne, 2004; Austring og Sørensen, 2007)

  

I den tid vi har haft musik, har vi været igennem æstetiske læreprocesser, hvor vi har lært meget om os selv og tillært os viden om forskellige instrumenter og på hvilke måder vi kan bruge dem for at skabe stemninger. Vi fandt ud af, at vi alle var i besiddelse af musikalitet. Og at vi alle kan udtrykke os i sang, skuespil eller dans. Den auditive sans er allerede som den første udviklet i fosterstadiet. (Hammerhøj, 1995, Kirk, 2009) Vi bruger også prosodi i vores sprog til at betone det, skabe nuancer og forskellige stemninger. Vi har rytme i sproget i form af skiftende toneleje og pauser.

Vi fik til opgave at lave et juleeventyr, som vi skulle vise for en børnehave. Det skulle indeholde musik, sang, skuespil og dans. Her fandt vi ud, at vi i starten havde meget fokus på at det skulle være mest musik og sang. Men efterhånden som vi kom frem i processen, fik vi mere skuespil og dans med. Det endte faktisk med at blive et eventyr med rigtig meget skuespil.

Fra juleeventyret

Igennem vores læreproces, fandt vi ud af hvordan vi kommunikerede æstetisk med hinanden. Vi blev klogere på os selv og de andre i vores gruppe. Her sansede, oplevede og følte vi nogle af de samme ting og vi fik en fællesskabsfølelse og et ejerskab for vores juleeventyr. Det gjorde, at vi, ved det kendskab som vi fik til hinanden, kunne se hinandens styrker og drage nytte af dem. Og at vi via vores refleksioner over vores proces udviklede os.

Det var meget vigtigt for os at tænke æstetikken ind i processen med vores juleeventyr. Vi brugte også her prosodi både i sproget og i musikken. Det gjorde det mere levende og udtryksfuldt. Vi havde udklædning og forskellige installationer, som skulle skabe stemninger og få følelser og sanser i spil hos børnene. Måden vi fortalte juleeventyret på, både med og uden musikinstrumenter, betød noget for børnenes opfattelse af handlingen og oplevelse af det de så og hørte, og det var vigtigt for os at vise dem en forestilling, hvor de kunne bruge deres musikalitet og hvor de med deres sanser kunne få eventyret ”ind under huden”.

Ovenstående handlede mest om vores æstetiske læreproces i gruppen og den gruppe børn vi optrådte for. Det gælder dog også i pædagogisk arbejde med andre borgere, at man via det kendskab man har til den målgruppe man arbejder med, kan pejle sig ind på med hvilke eksempelvis instrumenter, sang, sprog eller andet kan støtte borgernes lærings- og udviklingsprocesser. Og her spiller didaktik og inklusion selvfølgelig også en stor rolle.

Akkorderne til "På loftet sidder nissen med sin julegrød"

Med venlig hilsen Matilde, Anne Mette, Carina og Christinna.