Hej bloggen.
Vi har lige arbejdet med
kulturprojekt. Det var spændende, lærerigt og til tider mentalt drænende. Vi
har skulle finde ud af hvordan vi skulle arbejde sammen, for at kunne fungere
som gruppe. Vi synes, at det har været godt, til trods for at vi er meget
forskellige. Vi har fundet ud af, hvad vi hver især kunne bidrage med. Det
skete ikke den første dag, men er kommet hen ad vejen, som projektet skred
frem. Vi har også fundet ud af, at det der synes som en god idé, ikke nødvendigvis
er det alligevel, når det skal formgives. Men så er det heldigt, at man kan
lave det om og ende ud med et resultat, der er bedre end det første.
Vi fandt ret hurtigt ud af, at vi ville have en rød tråd i vores produkter, da vi synes det var et spændende emne. Det gav os hurtigt en mulighed for at fordybe os mere i det end vi ville have gjort uden den røde tråd. Vi valgte at gøre vores projekt lidt enkelt, da vi synes at det fremmer det pæne og æstetiske. Derfor gjorde vi også en hel del ud af, at finde de rigtige remedier til fremvisning af vores produkter.
Vores røde tråd blev omsorgssvigt, og derfor synes vi det var fedt at have gamle, slidte møbler som en stor del af vores præsentation af vores produkter.
Vi har skrevet lidt om begrebet omsorgssvigt som I kan læse her under.Vores røde tråd blev omsorgssvigt, og derfor synes vi det var fedt at have gamle, slidte møbler som en stor del af vores præsentation af vores produkter.
Omsorgssvigt
Omsorgssvigt kan deles op i fire
kategorier:
Børn skal være omgivet af
tilgængelige og omsorgsfulde voksne for at kunne udvikle en tryg tilknytning.
Alle børn har brug for omsorg. Det
er bl.a. vigtigt at et barn får nok og rigtig mad, tag over hovedet og passende
tøj. Derudover har et barn brug for mindst én voksen det kan vide sig sikker på
passer på det. Derfor er det vigtigt, at den voksne sætter barnets behov før
sine egne behov.(Handlingsvejledning ved omsorgssvigt, s.8, Steffen Christensen
mfl)
“Med omsorgssvigt forstår vi, at
forældre eller de personer, der har omsorgen for bar-net, påfører det fysisk
eller psykisk skade eller forsømmer det så alvorligt, at barnets fysiske
og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare (Kempe,1979)” (Omsorgssvigt
det teoretiske grundlag, s.32, Kari Killén)
Fysiske overgreb

Vanrøgt
Børn vanrøgtes når de ikke får den
pleje de har brug for, fx i form af kost og hygiejne. Det er også vanrøgt hvis
børn ikke får opmærksomhed fra forældrene/omsorgspersonerne, f.eks. ved at de
ikke involverer sig følelsesmæssigt i deres børn.
Psykisk omsorgssvigt
Det kan handle om børn, der ofte
bliver udsat for nedgørelse. Det kan ske både i hjemmet, men også hvor andre kan
være tilskuere til det. Altså får barnet ikke mulighed for at opbygge et
positivt selvbillede. Det kan også være at barnet bliver nødsaget til at tage
ansvaret for sig selv, søskende eller forældre. Et psykisk omsorgssvigt kan
også være hvis et barn bliver vidne til et højt og aggressivt konfliktniveau
mellem forældre. Det mest ødelæggende for børns selvbillede er, hvis en
forælder truer barnet med at forlade det.
Seksuelle overgreb
Når en forælder eller en anden
omsorgsperson inddrager barnet i seksuelle handlinger. (Handlingsvejledning ved
omsorgssvigt, s.8-9, Steffen Christensen mfl, Karie Killen)
Ofte forsøger børn at skjule, at de har det dårligt, fordi de er loyale overfor deres forældre, og fordi de ofte føler sig medskyldige i det svigt, de udsættes for (Tidlig indsats ved omsorgssvigt, s. 12).
Et
omsorgssvigtet barn kan være påvirket af svigtet resten af livet. Det kan
påvirke barnets indlæringsevne og følelsesmæssige udvikling. Det kan også
påvirke udviklingen af barnets sociale kompetencer og barnets selvværd og
selvtillid (Tidlig indsats ved omsorgssvigt, s. 7).
Mvh gruppe 4b - Carina, Christinna,
Anne Mette, Lama og Matilde
(Billederne er fra kulturprojektet. Ingen personer led overlast under processen)
(Billederne er fra kulturprojektet. Ingen personer led overlast under processen)
Jeres blog er letlæselig, og nem at forstå. Den er fint opbygget, og I er kommet godt omkring de faglige begreber.
SvarSletI skal huske at læse korrektur inden I lægger blogindlægget op idet det forstyrrer læsningen en hel del.
Når I skriver at: “Omsorgssvigt kan deles op i fire kategorier” kunne det have været godt hvis I havde listet dem, så vi vidste hvad vi kunne forvente.
Nogle af kategorierne kunne I godt have uddybet lidt mere, fx seksuelle overgreb. Det ville have givet mere flow.
I skal huske reference på, hvor I har de forskellige oplysninger fra fx psykiske omsorg, hvor har i det fra?
Samt hvem siger noget om tryg tilknytning - utryg tilknytning?