Hej Bloggen
Vi har haft om sprogudvikling og sprogstimulering, og i den forbindelse fik vi en opgave som gik ud på at vi skulle vælge en målgruppe på dagtilbudsområdet. Vi skulle finde en video, og ud fra den skulle vi undersøge hvilke sproglige kompetencer børnene forventeligt var ved at udvikle.
I den valgte video ser vi en dagplejer, der holder samling med sine dagplejebørn. Børnene er i alderen 1-1½. Børnene befinder sig i den sekundære intersubjektivitet (8-16 mdr). I denne fase begynder barnet og den voksne at kommunikere om ting i omverdenen. Barnet begynder at pege på ting og den voksne fortæller om den ting barnet peger på. Det er i denne fase at barnet får hæftet sproglige betegnelser på ting i omverdenen, og barnets lytteforståelse og forståelse af omverdenen vokser time for time (Kjertmann s. 61).
Dagplejeren i videoen har stofposer i forskellige farver hvori der ligger forskellige sange og figurer, der passer til sangene. Dagplejeren vælger sangen og børnene får derefter lov til at vælge en figur hver fra posen, som sættes foran dem. De taler om hvilke figurer der er, samt hvilke farver de har. Her er det tydeligt, at børnene er ved at tilegne sig den artikulatoriske kompetence. Det kan man se ved, at de er ved at lære, at udtale ordene i sangene.
Børnene er desuden ved at udvikle den kommunikative kompetence, hvilket ses ved at de kobler ordene til de ting de oplever i omverdenen. Ved at børnene taler om sangene, vil de komme til at bruge de ord, de lærer aktivt, i deres sprog. Her er de ved at tilegne sig den leksikalske kompetence.
Drengen i videoen ser yngre ud end de to piger. Man kan høre på hans udtale af is, at han ikke har færdigudviklet den prosodiske kompetence. Han lægger ikke trykket på i, som de andre børn gør.
Dernæst skulle vi planlægge en sprogstimulerende aktivitet, hvor vi skulle have børnekulturen for øje, og hvor der skulle være fokus på hvilke sproglige kompetencer aktiviteten særligt stimulerer.
Vi tager udgangspunkt i dagplejeren Ulla og hendes 3 dagplejebørn. Dagplejeren valgte at holde samling og synge 3 sange, hvor hvert barn måtte tage en figur op af stofposen. For at få mere fokus på sprogstimulering kunne hun i stedet inkludere børnene i en snak om f.eks. frugt.
Aktiviteten går ud på, at børnene og dagplejeren sidder sammen på gulvet. Foran dagplejeren ligger der en bog, hvor der er billeder af forskellige frugter. Dagplejeren sørger for at have en dialog med alle børnene om frugterne, hvor hun spørger ind til om de kan lide frugten eller ej. Efter lidt snak om frugterne på billederne henter dagplejeren frugtskålen, med frugter som børnene kender. Dette er med til at fastholde interessen hos børnene. Nu er der noget håndgribeligt for børnene, og de får koblet alle sanserne sammen med billederne af frugterne. Børnene får lov til at sidde med frugten, og kan dufte til den, røre ved den og se på den imens de har en samtale med dagplejeren om frugten. Herved kan børnene fortælle om det de oplever med frugten, altså er den blød, hård eller behåret og er den rød eller har den en helt anden farve. Dagplejeren sørger for at stille alle børnene spørgsmål og spørger om de kan finde frugterne i bogen. Hun sørger for at lytte interesseret, og anerkender deres svar. Til sidst får børnene lov til at vælge tre frugter, der skal synges om (melodi: æblemand).
Ved denne aktivitet er der fokus på at udvikle lytteforståelse ved den prosodiske og fonologiske kompetence. Derudover er der fokus på den artikulatoriske kompetence, hvor de lærer at udtale ordene rigtigt. Endvidere er der fokus på den kommunikative kompetence, hvor de lærer at koble ord på de ting de oplever, sanser og ser. Børnene lærer gennem aktiviteten at bruge ordene aktivt i deres talesprog (leksikalsk kompetence).
De (børnene) kan først lære udtalen af et ord (artikulatorisk kompetence) når de kan lytteskelne ordet fra andre ord (fonologisk kompetence), har forstået dets betydningsindhold (semantisk kompetence) og bruge ordet aktivt i deres talesprog (leksikalsk kompetence) (Kjeld Kjertmann s. 64) .
Til sidst kan nævnes, at det er vigtigt, når man arbejder med sprogstimulering, at man altid giver sig tid til at reagere på verbale henvendelser fra barnet. Det er vigtigt, at man spørger ind til barnet og lytter til hvad det har at sige. Man skal som pædagog sørge for at signalere ro og interesse med stemmen, kropssproget og holde øjenkontakt. Det er vigtigt at man ikke retter barnet, men i stedet hjælper og vejleder det. Derudover skal man respektere og anerkende det enkelte barns personlighed, interesser og læringsveje.
Mvh Carina, Christinna, Anne Mette, Matilde og Lama
Vi har haft om sprogudvikling og sprogstimulering, og i den forbindelse fik vi en opgave som gik ud på at vi skulle vælge en målgruppe på dagtilbudsområdet. Vi skulle finde en video, og ud fra den skulle vi undersøge hvilke sproglige kompetencer børnene forventeligt var ved at udvikle.
I den valgte video ser vi en dagplejer, der holder samling med sine dagplejebørn. Børnene er i alderen 1-1½. Børnene befinder sig i den sekundære intersubjektivitet (8-16 mdr). I denne fase begynder barnet og den voksne at kommunikere om ting i omverdenen. Barnet begynder at pege på ting og den voksne fortæller om den ting barnet peger på. Det er i denne fase at barnet får hæftet sproglige betegnelser på ting i omverdenen, og barnets lytteforståelse og forståelse af omverdenen vokser time for time (Kjertmann s. 61).
Dagplejeren i videoen har stofposer i forskellige farver hvori der ligger forskellige sange og figurer, der passer til sangene. Dagplejeren vælger sangen og børnene får derefter lov til at vælge en figur hver fra posen, som sættes foran dem. De taler om hvilke figurer der er, samt hvilke farver de har. Her er det tydeligt, at børnene er ved at tilegne sig den artikulatoriske kompetence. Det kan man se ved, at de er ved at lære, at udtale ordene i sangene.
Børnene er desuden ved at udvikle den kommunikative kompetence, hvilket ses ved at de kobler ordene til de ting de oplever i omverdenen. Ved at børnene taler om sangene, vil de komme til at bruge de ord, de lærer aktivt, i deres sprog. Her er de ved at tilegne sig den leksikalske kompetence.
Drengen i videoen ser yngre ud end de to piger. Man kan høre på hans udtale af is, at han ikke har færdigudviklet den prosodiske kompetence. Han lægger ikke trykket på i, som de andre børn gør.
Dernæst skulle vi planlægge en sprogstimulerende aktivitet, hvor vi skulle have børnekulturen for øje, og hvor der skulle være fokus på hvilke sproglige kompetencer aktiviteten særligt stimulerer.
Vi tager udgangspunkt i dagplejeren Ulla og hendes 3 dagplejebørn. Dagplejeren valgte at holde samling og synge 3 sange, hvor hvert barn måtte tage en figur op af stofposen. For at få mere fokus på sprogstimulering kunne hun i stedet inkludere børnene i en snak om f.eks. frugt.
Aktiviteten går ud på, at børnene og dagplejeren sidder sammen på gulvet. Foran dagplejeren ligger der en bog, hvor der er billeder af forskellige frugter. Dagplejeren sørger for at have en dialog med alle børnene om frugterne, hvor hun spørger ind til om de kan lide frugten eller ej. Efter lidt snak om frugterne på billederne henter dagplejeren frugtskålen, med frugter som børnene kender. Dette er med til at fastholde interessen hos børnene. Nu er der noget håndgribeligt for børnene, og de får koblet alle sanserne sammen med billederne af frugterne. Børnene får lov til at sidde med frugten, og kan dufte til den, røre ved den og se på den imens de har en samtale med dagplejeren om frugten. Herved kan børnene fortælle om det de oplever med frugten, altså er den blød, hård eller behåret og er den rød eller har den en helt anden farve. Dagplejeren sørger for at stille alle børnene spørgsmål og spørger om de kan finde frugterne i bogen. Hun sørger for at lytte interesseret, og anerkender deres svar. Til sidst får børnene lov til at vælge tre frugter, der skal synges om (melodi: æblemand).
Ved denne aktivitet er der fokus på at udvikle lytteforståelse ved den prosodiske og fonologiske kompetence. Derudover er der fokus på den artikulatoriske kompetence, hvor de lærer at udtale ordene rigtigt. Endvidere er der fokus på den kommunikative kompetence, hvor de lærer at koble ord på de ting de oplever, sanser og ser. Børnene lærer gennem aktiviteten at bruge ordene aktivt i deres talesprog (leksikalsk kompetence).
De (børnene) kan først lære udtalen af et ord (artikulatorisk kompetence) når de kan lytteskelne ordet fra andre ord (fonologisk kompetence), har forstået dets betydningsindhold (semantisk kompetence) og bruge ordet aktivt i deres talesprog (leksikalsk kompetence) (Kjeld Kjertmann s. 64) .
Til sidst kan nævnes, at det er vigtigt, når man arbejder med sprogstimulering, at man altid giver sig tid til at reagere på verbale henvendelser fra barnet. Det er vigtigt, at man spørger ind til barnet og lytter til hvad det har at sige. Man skal som pædagog sørge for at signalere ro og interesse med stemmen, kropssproget og holde øjenkontakt. Det er vigtigt at man ikke retter barnet, men i stedet hjælper og vejleder det. Derudover skal man respektere og anerkende det enkelte barns personlighed, interesser og læringsveje.
Mvh Carina, Christinna, Anne Mette, Matilde og Lama
Hej gruppe 4b. Vi synes at det er et rigtigt godt blogindlæg at læse og at i er rigtigt gode til at forklare ting, hvilket giver en rigtig god forståelse. Det er rigtigt dejligt at i sætter teoretikere og sidetal på, så at vi ved hvor at i har jeres information fra. Dog ville en kort forklaring af modellerne være rart for folk der ikke kender til dem. Derudover synes vi at det er skønt at i slutter af med at runde det hele af med en konklusion og følger den røde tråd.
SvarSletHilsen gruppe 4a